Efter karambolage mellem den esbjergensiske ishockey fan Philip Kirk og en kontrollør i 2022, føler Philip Kirk sig forrådt, når han tænker tilbage på det: “Jeg støtter dem stadig, men jeg har mistet tilliden til klubben.”

En ung Philip Kirk viser stolt en puck og personligt skrevet kort frem, som han har fået af Esbjerg Energys daværende angrebsspiller Brock Nixon // Foto: Thomas Kirk.

Skrevet af Julie Westh Nielsen og Rosalina Kjeldsen Bendix
7. marts 2024

Hænderne skubber Philip kraftigt frem, så han må småløbe for at holde sig oprejst. Hjertet farer afsted og op i halsen. Han kigger ned i jorden og sætter farten yderligere op, med hænderne dybt begravet i jakkelommerne, mens pulsslagene overdøver alle tanker. Hænderne er fulgt med, og tvinger ham frem med endnu et hårdt skub.  Vreden genner panikken i baggrunden, og Philip vender sig rundt med et løftet øjenbryn, ”hvorfor skubber du mig?” hvisler han til kontrolløren. ”Lad vær med at skubbe mig.”
I et snuptag mærker han betonvæggens kølige, rug overflade mod sin kind, mens hans hænder vrider sig magtesløse på ryggen. Tre kontrollører har slået ring om ham. Nær hans øre spørger kontrolløren hårdt, om han har noget, han vil spørge om, eller hellere vil gå roligt videre.
Philip bider stædigt tænderne sammen og spørger igen.

Optrapning
Pukken skøjter over banen, mens kampen fløjtes af mellem Esbjerg Energy og Rungsted Seier Capital d. 11. april 2022. 5-4 til Rungsted Seier Capital efter forlænget spilletid. Nederlagets vingesus driver ned ad væggene i halvdelen af hallen, mens brølende jubel kakofonisk runger fra den anden halvdel.

19-årige Philip følges slukøret mod udgangen med sin ven, men gå først op til udebanefansene: ”Der skulle ikke ske noget. I hvert fald ikke for mit vedkommende,” fortæller Philip.

Philips kammerat tager sin lunkne øl og kyler den mod Rungsteds fanklub. Kammeraten bliver hurtigt lagt ned, og ført ud til politiet. Philip kigger sig febrilsk om efter sin veninde i menneskemængden, som han også så kampen med, mens tilskuerne forlader hallen.
Han kan ikke få øje på hende uanset, hvor meget han vrider nakken, mens han langsomt forsøger at danne sig et overblik efter kammeratens anholdelse.
Et par måneder før er Philip blevet kørt ned, og han døjer derfor med dårlige knæ, der stadig gør ondt. Første skub planter sig øverst på hans skulderblade.

Philips stædighed får konsekvenser, og han bliver anholdt af politiet: ”kontrolløren fortalte til politiet, at jeg prøvede at løbe ind under deres afspærringer og slås mod fansene.”
Ham og hans ven bliver løsladt efter tre timer. ”Jeg prøvede at forklare situationen, da jeg blev løsladt, og om de havde tjekket videoovervågningen, for så ville de tydeligt kunne se, at jeg ikke havde gjort noget.”
Philip informerer politiet om, at han vil tage sagen i retten, for han er ikke enig med sigtelsen. En plet på straffeattesten kan betyde, at Philips drøm om at blive politibetjent aldrig kan blive virkelighed. Politiet tager imod hans forklaring og skriver en rapport.

Ishockey som bindeled mellem far og søn
Under de blanke lys fra ishockeybanens lamper fandt Phillip og hans far, Thomas Kirk, en fællesnævner. Et bånd vævet sammen af isens bidende kulde, puckens hårde slag mod banderne og tilråb i arenaen, når Esbjerg Energy suser over isen. Det startede da Phillip var otte år gammel, hvor hans far kom ind på hans værelse, og spurgte om hans sønner ville med til en turnering. Drengene sagde begge modvilligt ja, selvom ingen af dem var sportsentusiaster, men på tribunen blev særligt én af sønnerne solgt. Det blev deres fælles sprog. “Det var blevet mit andet hjem. Jeg forbandt det med at være sammen med min far,” siger Phillip om hans forhold til hjemmebanen. 

Men selv de smukkeste øjeblikke kan falme i skyggen af en voldsom oplevelse. Hændelsen til kampen i april 2022 kom til at spille en afgørende rolle for deres forhold til det sted, som ellers dannede rammen for kvalitetstid og gode tider mellem faren og sønnen. “Det var en tryg følelse at komme der. Men det ødelagde det chok for mig,” fortæller Phillip. Oplevelsen har ikke kun påvirket Phillips syn på ishockey og hans tidligere trygge tilflugtssted, men har også skabt en følelse af tab og skuffelse over en situation, der ødelagde noget, der var utroligt betydningsfuldt for ham og hans far. 

Set som en trussel
Han sætter ikke sine ben i hallen i flere måneder efter; “Jeg begyndte at betvivle mig selv. Om det var sket på den måde, som jeg havde oplevet det. Det åd mig op.”
Hjertet banker hårdere mod ribbenene og smilene er ikke ligeså oprigtige, når Philip tager til hockey med sine venner. Han joker med dem for at slippe væk fra kontrollørens nedstirrende øjne til kampene. ”Jeg er ikke den hårdeste gut, man finder, så det tog hårdt på mig. At blive behandlet som en trussel, uden at være det.”
Philips forældre betaler for retssagen, der begynder i september et halvt år efter sammenstødet.
Advokaten advarer Philip om, at man sjældent vinder sager som den, fordi kontrollørernes ord vejer meget. Hans far tror fuldt og fast på sin søn, og forsøger at fremskaffe videoovervågningen som bevismateriale, hvilket ender med at få Philip frikendt.

Direktørens forsvar
Peder Krogsgaard er direktør for Esbjerg Energi og fortæller, at kontrollørerne er deres ansvar.
Kontrollørernes opgave er at afvæbne en eventuel konflikt, inden den eskalerer, forklarer Peder Krogsgaard.

”Det er ikke os, der bestemmer om vedkommende skal med på stationen. Herinde der følger vi de retningslinjer, som vores kontrollører har udgivet. Så vi guider vores udebanefans ud en vej, og vores hjemmebane fans ud den anden vej.”  
Kontrollørerne laver en dagsrapport til Peder Krogsgaard, som de kigger på for at forbedre oplevelsen for alle i hallen. ”Så skal vi kigge på det som klub, okay det kunne vi godt have gjort bedre, der skal vi tage ansvar, så det ikke sker igen.” Han mener ikke, at klubben bærer et ansvar i forbindelse med sagen om Philip Kirk: ”Det er en situation, der bliver tilspidset, og ligger to år tilbage. Hvad han laver foran hallen, må han selv stå til ansvar for. Så vi har ikke gjort noget forkert.”

Ifølge Peder Krogsgaard er sammenstødene få, særligt når man sammenligner ishockey med fodbold:
”Vi søger ikke de her konflikter, vi forsøger at undgå dem. Vi får flere tilskuer per kamp, og derfor er det vigtigt at det er trygt og behageligt at være her.”

Yellow Inferno
Det er de navy og gule farver der dominerer tribunerne, når hjemmebanekampene udspiller sig i Granly Hockey Arena i Esbjerg. Med 130 medlemmer er Yellow Inferno, Esbjerg Energy’s officielle fanklub. Formand for fanklubben Mathias Neesen fortæller, at fanklubben og tilskuerkulturen i ishockey generelt er præget af et stærkt sammenhold og ordentlig opførsel. ”I ishockey kan vi godt være uenige. Men de fleste opfører sig rigtig pænt,” siger formanden. ”Der vil dog altid være brodne kar imellem, men det ligger til sjældenhederne.” Så når Esbjerg Energy’s fans møder deres rivaler bliver det til stød og tacklinger på isen. Dog er det ikke en facon formanden oplever sker udenfor isen. Sker det, så har Mathias Neesen god kommunikation med formændene fra de rivaliserende klubber. ”Vi snakker løbende sammen og laver tiltag, hvis der er noget. Men det er virkelig, virkelig sjældent, at vi oplever noget. Det synes jeg egentlig er noget af det, ishockey er god til.”

Selvom Philip Kirk er blevet frifundet, er der ingen vinder i sagen. Esbjerg Energi har mistet en trofast tilskuer og Philip har mistet et fristed. ”Jeg er skuffet over, at der ikke var mere respekt for fansene, men det ændrer ikke på, at jeg stadig har følelsesmæssige forbindelser til stedet. Jeg tænker stadig meget over det,” afslutter Philip Kirk.

Philip Kirks far, Thomas Kirk, har ikke været i hallen siden hændelsen.