I hjertet af Esbjerg Havn udfolder sig en historie præget af industriens skiftende ansigter og en havns tilpasningsevne. I forsøget på at afdække havnens nuværende dynamik og den menneskelige fortælling bag de massive maskinerier, begiver vi os ind i et univers af vindmølledele, havnearbejdere og historiske omvæltninger. Det er en rejse, der starter med et håb om at forstå en skotsk vindmøllebyggers tilstedeværelse, men som ender med at afsløre meget mere om Esbjerg Havns fascinerende udvikling.
Brian Mailand efter en tur rundt på Esbjerg Havn // Foto: Victor Daniel Dyreborg
Skrevet af Victor Daniel Dyreborg
6. marts 2024
Dagen starter med et håb om at fange en skotsk vindmøllebygger nede på Esbjergs Havn. Hurtigt farer jeg vild i det enorme industriområde. I dette øjeblik er den eneste undren den manglende fiskelugt på havnen, hvilket er opsigtsvækkende, hvis man overvejer havnens fiskerhistorie.
Havnens historie
Esbjerg Havn blev i mange år brugt til fiskeri og var i 1970 Danmarks største fiskerihavn med omkring 600 kuttere. Fiskeriet oplevede siden en strukturel forandring, hvor mange små fiskere blev erstattet af store aktører. Fra omkring år 2000 betød den forandring, at mange af de små fiskevirksomheder flyttede væk fra byen, og i dag er der kun enkelte fisketrawlere tilbage i Esbjerg. De beskæftiger sig primært med fangst af rejer, krabber og muslinger.
Kilde: https://portesbjerg.dk/om-os/historie
I et forsøg på at komme tæt på de store vindmølledele, der kan ses inde på havnen, må jeg hurtigt opgive at komme tæt på grundet de sikkerhedsmæssige forhold. Store gitterporte terrorsikrer havnen mod uanmeldte gæster.
Min desperation bringer mig til Esbjerg Havns kantine, hvor tomheden runger. Lige ud over Brian Mailand, som skal til at vise nogle mænd rundt på havnen. Tilfældigvis mangler de en bil til deres rundvisning, hvilket bliver startskuddet på vores køretur i Esbjerg Havn, og snakken om de havnearbejdere som Brian Mailand repræsenterer.
Brian Mailand er formand for Havne- og Terminalarbejdere, og har tidligere været tillidsrepræsentant for sine kollegaer. Han sætter sig ind på passagersædet, og vi kører en tur gennem Esbjergs historiske havn.
Et utal af bygninger vidner om den store industri, som havnen håndterer. Han fortæller, hvordan mange af bygningerne blev brugt til fiskeindustri, men som blev rykket ud til havnen grundet havindustriens udvikling. I dag har energiindustrien fjernet lugten af fisk.
Turen slanger sig ind mellem store dele til vindmøller, der fylder havnen. Vinger, rotorer, fundamenter og tårndele ligger i massevis sirligt opbevaret i lange rækker.
”Delene ligger og bliver opbevaret her indtil sommeren, hvor de bliver shippet ud,” fortæller formanden.
Han tilføjer, at Esbjerg Havn har været omstillingsparat, og at det er grunden til den store succes for håndteringen af pladsen til de store maskinerier.
Havnearbejdernes gode forhold
Efter turen og en introduktion til historien om havnen, ender vi tilbage ved kantinen, hvor jeg spørger ind til forholdende for havnearbejderne.
Der er ingen tvivl om, at Brian Mailand er tilfreds med den udvikling, der har været og er positiv for den kommende fremtid. Han tænker tilbage på en tid, hvor man trak i reb for at hejse den tunge fragt af og på skibene.
”I dag har vi droner, som kan styres med en håndholdt controller,” fortæller han. En klar forbedring på det fysisk hårde arbejde. De gode forhold på Esbjerg Havn kan muligvis forklares ved, at havnen er en kommunal selvstyringshavn, hvilket adskiller den fra kommunens økonomiske kredsløb.
”Der er nok stadig en havn om ti til tyve år,” fortæller Brian Mailand, inden han giver mig håndtryk og jeg takker ham for turen.