Esbjerg Havn er strategisk vigtig for sikkerhedsalliancen NATO og fungerer i dag som et knudepunkt for meget af det krigsmateriel, der sendes til Ukraine. Hjemmeværnet i Esbjerg står over for flere opgaver, men uændrede antal frivillige. Noget der kan have en påvirkning på sikkerheden på Esbjerg Havn ifølge kilder.

Esbjerg Havn er til dagligt stille og rolig, noget der ændrer sig når NATOs containerskibe ligger til kajs. // Foto: Julie Westh Nielsen

af Mads Isaksen
6. marts 2024

En lun sommerdag sidste år lægger det gigantiske containerskib ARC Endurance til i Esbjerg Havn. Da det store hvid-blå NATO-skib åbner sin bagende, står der rækker af helikoptere, kampvogne og meget andet militært isenkram. Skibets indhold bliver lastet af, og efter kort sendt videre til Polen. Det skal støtte til NATOs afskrækkelse af Rusland i de baltiske lande. En opgave der er essentiel for NATO i denne tid. De mange NATO skibe som ligger til i Esbjerg Havn hvert år, viser havnens vigtige rolle i NATO og derved dansk sikkerhedspolitik. En rolle som i fremtiden kan blive svær at opretholde, hvis ikke den kan beskyttes eller overvåges af Hjemmeværnet.

Samme antal hænder, men flere opgaver
Grunden til at NATO-skibet lagde til i Esbjerg Havn sidste år skal findes i havnens særlige status som Host Nation Support havn. Host Nation Support er en opgave, der løses af hele hjemmeværnsdistriktet i samarbejde med Politiet og havnen. På grund af havnens status som Host Nation Support havn bliver områder af Esbjerg Havn omdannet til ”midlertidige militære områder,” når militære skibe lægger til. Forud og under dette overvåger marinehjemmeværnet i havet omkring havnen, imens hærhjemmeværnet patruljerer på kajen og udfører overvågning af området på land.

En DR-artikel kunne den 4. marts berette om, at antallet af opgaver, Hjemmeværnet har fået tildelt, er steget markant. Noget der kan ses i antallet af timer man støtter Forsvaret, Politiet eller andre myndigheder. I 2013 brugte Hjemmeværnet 518.000 mandetimer på at støtte Forsvar, Politi eller andre myndigheder. I 2023 var dette tal kommet op på hele 2.4 millioner mandetimer, som svarer til en stigning på lidt over 360 procent. Stigningen i antallet af opgaver kan tydeligt mærkes i Hjemmeværnskompagniet Esbjerg City:

”Vi har fået mange, mange flere opgaver. Så mange at vi ikke kan følge med.”

Elisa Linde Jørgensen er premierløjtnant i Hjemmeværnet og kan mærke, at hendes kollegaer i kompagniet er presset af at skulle løse Host Nation Support opgaven, der er i Esbjerg Havn. ”Vi har fra starten af Host Nation Support opgaven, skulle hjælpe hinanden på tværs af kompagnierne i distriktet Syd- og Sønderjylland, for at få vagtplanen til at gå op,” siger Elisa Linde Jørgensen, som er uddannelses- og støtteofficer i kompagniet normalt. Ifølge hende skal kompagniet i Esbjerg have hjælp udefra, hvis opgaven i Esbjerg Havn strækker sig til længere end to uger. Selvom antallet af frivillige i kompagniet Esbjerg City har været de samme de sidste fire år, er antallet af opgaver steget markant. Ifølge Elisa Linde Jørgensen kan man i sidste ende blive nødt til at gå på kompromis med uddannelsen af soldaterne. Hun påpeger, at man sidste år var nødt til at droppe uddannelse af gruppeførere, fordi der ikke var tid. Problemet med den manglende uddannelse kan have konsekvenser for de opgaver, de løser ved Esbjerg Havn, siger Elisa Linde Jørgensen.

”Det kan i sidste ende gå ud over opgaveløsningen”
”Konsekvensen bliver at man får mindre kompetente mennesker,” siger Elisa Linde Jørgensen, da hun taler om de soldater, som i sidste ende skal overvåge og beskytte Esbjerg Havn, når der lægger NATO skibe til. Problematikken taler ind i en gennemgående mangel på personel, et problem som er generelt for Hjemmeværnet og Forsvaret.

Ifølge den pensionerede kontreadmiral og formand for den folkeoplysende organisation Folk & Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, er det bekymrende, hvis ikke man kan løfte en opgave, som den Hjemmeværns kompagniet Esbjerg City har i Esbjerg Havn: ”Det taler ind i en generel problematik, som man har i hele Forsvaret, at man ikke har nok folk til at løfte denne opgave,” siger han med henblik på den personelkrise, som er i Hjemmeværnet såvel som resten af Forsvaret.

Marinehjemmeværnets Flotille 131 har ikke det samme personel problem, men har også oplevet at gå på kompromis med uddannelse for at være en del af Host Nation Support opgaven: ”Sidste år gik vi på kompromis med vores uddannelse, da vi blev nødt til at aflyse noget af det for at kunne deltage i Host Nation Support opgaven,” siger chef for Marinehjemmeværnsflotille 131 Kaptajnløjtnant Jørgen Hjorth. Selvom problemet, ifølge ham, er blevet løst efter, at man løftede den opad i Marinehjemmeværnet, mener han dog stadig, at det ikke er hensigtsmæssigt.

”Det går i sidste ende ud over opgaveløsningen, hvis man ikke har uddannet folk ordentligt.”

Svært at motivere folk
I 2024 er det planlagt, at Esbjerg Havn skal være område for seks til syv Host Nation Support opgaver. Noget som Jørgen Hjorth mener Flotille 131 godt kan håndtere, mens Elisa Linde Jørgensen til gengæld kan være bange for, at det kan blive svært for kompagniet Esbjerg City: ”I løbet af den sidste måneds tid, har det været svært at finde folk til en relativ simpel opgave, hvor de skal sidde i en bil og køre nede ved havnen. Det har været svært at motivere folk til at gøre det. Både fordi de ikke har uddannelsen, hvilket gør de ikke tør at tage vagterne, men også fordi det ikke er økonomisk rentabelt for dem at være dernede.”

Hvis man vil have et større indblik i hvordan Hjemmeværnets frivillige soldater hjælper med at udføre vigtige opgaver i Danmark og udlandet, kan man læse kulturredaktør Anette Hyllesteds anmeldelse af DR dokumentarserien ”Frivillige i front” på jv.dk