Esbjerg ligger langt over kommunegennemsnittet for børn og unge med psykiatriske diagnoser, siger en rapport fra Sundhedsministeriet, der viser nye tal fra 2023. Ifølge forpersonen for SIND Syd-Vest, der har fokus på børn og unges mentale helbred, kommer det til at kunne mærkes på den kommunale pengepung.
Et stigende antal børn og unge i Esbjerg kommune lider af psykiatriske diagnoser. // Foto: DALL-E, ChatGPT.
Af Mads Isaksen
5. marts 2024
I 2023 havde 1.680 børn og unge en eller flere psykiatriske diagnoser i Esbjerg kommune. Det svarer omtrent til antallet af indbyggere i byen Tarp. Det betyder at hvert 75. barn ud af 1000 børn har en diagnose, et tal der står i skærende kontrast til det nationale gennemsnit, som ligger på hvert 63.. Det er diagnoser som ADHD, stress, angst eller lignende der er tale om. Niels Christian Pedersen er forperson for SIND Syd-Vest, og arbejder til hverdag med forståelse for sindslidelser i Esbjerg. Han mener, at kommunens store forøgelse i diagnoser kan findes i de besparelser, der er blevet foretaget på det psykiatriske område.
Mange små problemer, gør ét stort
Niels Christian Pedersen er ikke i tvivl. Når man sparer noget væk, må man forvente, at det kan have konsekvenser. ”Det har en stor indflydelse når de steder, hvor man normalt kan få hjælp til sine børn og unge, bliver sparet væk,” siger han, med tanke på lukningen af seks sengepladser ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg sidste år. Ifølge Sabrina Bech Bartholin, medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, kommer tallene dog ikke som en overraskelse.
”Det er klart, at antallet af diagnoser stiger, når man fra regeringens side går ind og siger, at børn og unge der har angst og depression kan få gratis psykologbehandling.”
Hun mener også, at noget af svaret kan findes i Esbjergs skolesystem, som hun mener er så presset, at man ikke i ordentlig nok tid kan gå ind og hjælpe elever, som senere hen kan blive ramt af psykiatriske lidelser: “Vores skolesystemer er presset på en anden måde, der gør at man ikke på samme måde går ind og laver forebyggelser hos elever.” Problemer er der, ifølge Sabrina Bech Bartholin og Niels Christian Pedersen, nok af, men hvordan kommer borgerne til at mærke den triste statistik på livet? Sidstnævnte har et bud på, hvor man som borger i Esbjerg Kommune kan se tallene have en påvirkning.
Konsekvensen kommer til at koste i kroner og ord
Selvom det i første omgang skal handle om børnenes og de unges ve og vel, så kommer det ifølge Niels Christian Pedersen i sidste ende til at gå ud over økonomien, at man negligerer deres mentale helbred.
”Det betyder, at de børn og unge som har de her diagnoser, tit er ubehandlet, hvilket bliver en kæmpestor belastning senere hen for samfundet i kommunen.”
Ifølge ham kan et psykisk sårbart menneske komme til at kræve døgnbehandling i årevis, hvis man ikke griber ind tidligt, og hjælper hen ad vejen. En døgnbehandling kan koste dyrt, og sætter et endnu større pres på psykiatrien, som i forvejen arbejder med en arm på ryggen.
Sabrina Bech Bartholin ser ikke så dystert på det. Ifølge hende er det allerede et problem, kommunen står overfor dagligt, og derfor ser hun ikke nogen nye konsekvenser lige foreløbigt. Hun mener derimod, vi skal begynde at overveje, hvordan vi taler om diagnoser, og fortsat gøre en større indsats for børns mentale helbred.
”På et tidspunkt bliver vi nødt til at tage emnet om diagnoser op. Det er helt naturligt at føle livet. Man kan også bare pakke sine børn ind i vat, så de fejler alt muligt (red. diagnoser).”
Politikere har svært ved handling
Ifølge Sabrine Bech Bartholin har Esbjerg Kommune gang i flere tiltag for at imødegå problemet med det stigende antal af diagnoser blandt børn og unge. Et udsnit af tiltalene er åbne samtaler for børn og unge, trivselsgrupper og pårørende vejledere. Man har endnu ikke set en ændring, idet mange af tiltagene har været i gang i halvandet år, siger kommunalpolitikeren.
For Niels Christian Pedersen handler det om at råbe højt. Ham og SIND Syd-Vest prøver ihærdigt at råbe politikerne op med deres forslag.
“Når man møder politikerne og sidder overfor dem, så er de meget imødekommende, de vil godt høre på, hvad vi siger. De kan godt se, der er et problem.”
Der er dog ét problem, som ofte opstår, når man prøver at søsætte store forandringer i samfundet.
Der går politik i den, kommer det fra Niels Christian Pedersen.
“Når det så kommer dertil, hvor de politiske beslutninger skal tages, så er der ikke stemmer nok til at få de bud igennem, der kan gøre, at det bliver nemmere for psykiatrien.”
Ifølge Niels Christian Pedersen er det igen penge, der er roden til problemet. Han fortæller, at der på voksenområdet af psykiatrien, har været underskud af flere omgange, og derfor kan det svært at lave tiltag på området.
Som han selv udtrykker det, “når det kommer til handling, så sker der ikke noget.”