I Vadehavet har en spiller på banen i mange år vakt bekymring og debat blandt både naturforkæmpere, fiskere og forskere. Stillehavsøstersen, der oprindeligt er hjemhørende i Asien, er blevet en del af dets dynamiske økosystem, og dens tilstedeværelse er ikke uden kontrovers.

Af Julie Westh Nielsen
5. marts 2024

Den invasive art har formået at tilpasse sig Vadehavets vilkår med sådan en succes, at den truer med at dominere og ændre områdets naturlige habitat. Det forsøger Fiskeristyrelsen at gøre noget ved, som kommer til udtryk i et forsøg med at kommercialisere opsamling af stillehavsøsters i Vadehavet, som ellers er meget begrænset. Forsøget har til formål at afdække, om en kontrolleret og bæredygtig høst af stillehavsøsters kan mindske artens negative påvirkninger på Vadehavets oprindelige habitat, samtidig med at det åbner op for erhvervsmuligheder for lokale fiskere.

En af de fiskere, som gerne vil udvide fiskeriet af stillehavsøsters, er Michael Jensen fra Rømø Seafood, der har to fuldtidsansatte til at håndopsamle stillehavsøsters. Michael ser en mulighed i problemet med østersene i Vadehavet. Han mener at en kontrolleret og målrettet indsats ikke kun kan bidrage til at begrænse østersens spredning, men også tilføre lokaløkonomien værdi. “Ved at tillade en udvidet fangst af stillehavsøsters, kan vi både beskytte Vadehavet og udnytte det, der ellers er en belastning,” fortæller Michael.

Det scenario rejser et spørgsmål: Skal Fiskeristyrelsen tillade og måske endda fremme en udvidet fangst af stillehavsøsters i Vadehavet for at kontrollere dens population, eller bør man være varsom med at gribe ind i det følsomme økosystem?

Emil Vesterager er biolog og naturvejleder på Vadehavscenteret og har skrevet speciale om stillehavsøsters fra Vadehavet. Han mener, at det er et paradoks. ”Man har en art man gerne vil af med, og der er nogen der gerne vil fange den. Men man skal tænke sig om, når man gør de her ting. Skader det ikke noget, så skal man bare gøre det. Men det skal gøres på den rigtige måde”. Her refererer han til den metode, hvor man skraber havbunden med større maskineri. Han forklarer, at det vil have en negativ effekt på bestanden af blåmuslinger, som er en nøgleart i Vadehavet. Det vil også påvirke fugle, som vil migrere, fordi de lever af muslingerne.

Den rigtige måde er imidlertid en, der koster dyrt for stillehavsøsterssamlere som dem, i Rømø Seafood. Det er både langt dyrere og mere besværligt at håndopsamle østers end det er at skrabe havbunden for dem med en større båd. Men det skader Vadehavet, mener Fiskeristyrelsen og derfor er den type fiskeri ulovlig.

Dilemmaet står klart: På den ene side har vi behovet for at beskytte Vadehavets unikke natur mod de negative påvirkninger fra en invasiv art. På den anden side er der muligheden for at omdanne en trussel til en ressource, som potentielt kan gavne lokalsamfundet økonomisk.

“Vi vil jo ikke smadre det hele. Vi vil bare gerne holde bestanden af østers nogenlunde nede og samtidig køre vores erhverv”, forklarer Michael. Desuden kæmper Rømø Seafood med direktiver der gør, at man hvert år på ny skal søge tilladelse til samling af østersen. Det gør, at man for eksempel ikke kan låne penge i banken til at udvide erhvervet, da det ikke er sikkert, at bevillingen bliver skænket hvert år. Det er et usikkert erhverv og derfor er der få der investerer i det. Det er ikke godt for Vadehavet, som stadig bliver overtaget mere og mere af stillehavsøstersen. Michael og Rømø Seafood håber derfor, at Fiskeristyrelsens forsøg leder til et udvidet fiskeri af østers i Vadehavet: “Det vil både være godt for fiskeriet og for Vadehavet”.

Som det står nu, er fremtiden for stillehavsøstersen og Vadehavet et åbent spørgsmål. En ting er sikkert: ethvert valg vil få langsigtede konsekvenser for det enestående naturområde. Fiskeristyrelsens forsøg med opsamling af stillehavsøsters i Vadehavet repræsenterer et skridt fremad i søgningen efter en balance mellem økonomiske interesser og miljømæssig bæredygtighed. Resultaterne fra forsøget vil uden tvivl spille en afgørende rolle i den fremtidige forvaltning af stillehavsøstersen i området.